Le 14 juillet 1789, la prise de la

Le 14 juillet 1789, la prise de la Bastille, de l'événement au mythe.
L'élévation au rang d'événement fondateur donne au 14 juillet 1789 une place singulière dans la mémoire nationale. Evénement révolutionnaire ou révolte d'Ancien Régime ? La Bastille occupe une place particulière dans l'imaginaire populaire qui contribue à la nature même de l'événement et à son interprétation. Forteresse, prison symbole de l'arbitraire royal en matière de justice, forteresse militarisée tournée vers la capitale, lieu de révolte potentiel, notamment le faubourg Saint Antoine, lieu des supplices les moins avouables dont auraient été victimes des condamnés non identifiables tant en nombre qu'en nom, mouroir sans retour possible vers la société des hommes, symbole de la tyrannie, la liste est longue des caractères de ce bastion érigé à partir du roi Charles V et qui avait perdu depuis longtemps son statut de prison. Lors de l'ouverture de la forteresse conquise ou simplement remise suite à la reddition de sa garnison, le peuple de Paris n'y trouva semble-t-il que sept prisonniers, dont quatre faussaires.
L'événement connut en réalité deux réussites : l'une répond aux objectifs du peuple venu l'assiéger, l'autre à sa postérité. L'événement est une réaction populaire à la situation de crainte provoquée par la présence de troupes autour de la capitale. Le peuple de Paris forme une milice assez conséquente estimée à plus de 40 000 hommes. Le 12 juillet, un dimanche, le renvoi de Necker est connu à Paris qui entre en émoi, non par sympathie pour le ministre, mais par crainte d'un retour en force de l'autorité royale. Camille Desmoulins harangue la foule au Palais Royal pour l'inciter à se défendre. Des manifestations spontanées dans les rues soutiennent Necker et l'intervention d'un régiment allemand aux Tuileries fait des blessés. Les soucis alimentaires de la ville entretiennent la crainte, l'émotion au sens moderne du terme. Le lendemain matin, très tôt, des barrières d'octroi sont incendiées, le couvent Saint Lazare est pillé car soupçonné d'abriter du grain. A l'Hôtel de Ville dans la matinée, des électeurs de la ville de Paris dirigés par le prévôt des marchands, Jacques de Flesselles, créent un comité permanent et une milice, avec comme signe distinctif une cocarde rouge et bleue, couleurs de la ville. Mais cette milice n'est pas armée : des lieux de détentions d'armes sont pillés, des piques sont forgées. Demande est faite au gouverneur des Invalides de livrer les armes : il refuse.

Resultater (Dansk) 1:

14 juli 1789, stormen på Bastillen, af begivenheden til myten.Udvidelse til rang af stiftende begivenhed giver på 14 juli 1789, et enestående sted i den nationale hukommelse. Revolutionerende begivenhed eller oprør i det gamle Regime? Bastille har en særlig plads i den populære fantasi, som bidrager til selve karakteren af begivenheden og dens fortolkning. Fæstning, fængsel, symbol på vilkårlighed royal retfærdighed, militariseret fæstning står over for den kapital, snarere end potentielle oprør, herunder faubourg St. Antoine, sted i straffe mindre mentionable, hvilket ville have været ofre for uidentificerbare fanger antallet kun i navnet, død house ingen vej tilbage til samfundet af mænd, symbol på tyranni, listen er lang af tegnene i denne fæstning bygget af kong Charles V, og som havde længe siden mistet sin status for fængsel. Ved åbningen af erobrede eller bare rabat fæstning følgende overgivelse af sin garnison, befolkningen i Paris intet fandt synes at syv fanger, herunder fire falskmøntnere.Arrangementet var faktisk to succeshistorier: en opfylder målsætningerne for folk besiege, den anden til hans efterslægt. Arrangementet er en populær reaktion på situationen for frygt forårsaget af tilstedeværelsen af tropper omkring hovedstaden. Befolkningen i Paris udgør en forholdsvis betydelig milits anslås til mere end 40.000 mænd. På 12 juli, er en søndag, afskedigelse af Necker kendt i Paris, der mellem forventning, ikke af sympati for ministeren, men af frygt for en genoplivning af kongelige myndighed. Camille Desmoulins bombarderet i mængden på det kongelige palads for at forsvare sig selv. Spontane protester i gaderne støtte Necker og indgriben fra en tysk regiment på Tuileries skader. Mad bekymringer af byen opretholde frygt, følelser i den moderne forstand. Den næste morgen, tidlig, støttetildelende barrierer er brændt, klostret Saint Lazare er plyndret fordi mistænkt korn. På rådhuset i morgen ledet vælgerne i byen Paris af Provst af købmænd, Jacques de Flesselles, oprettelse af et stående udvalg og en milits, med karakteristisk tegn en roundel blå og rød, farver i byen. Men militsen er ikke bevæbnet: steder af tilbageholdelser af våben er plyndret, gedder er smedet. Ansøgningen indgives til guvernør invalider at levere våben: han nægter.

Resultater (Dansk) 2:

14 Jul 1789, stormen på Bastillen, myten om begivenheden.
Højden til rang af grundlæggeren begivenhed giver 14 Juli 1789 en særlig plads i den nationale hukommelse. Begivenhed revolutionerende enevælden eller oprør? Bastille har en særlig plads i den populære fantasi, der bidrager til den meget arten af begivenheden og dens fortolkning. Fortress fængsel symbol på kongelig vilkårlighed i retfærdighed, militariseret fæstning mod hovedstaden, i stedet for potentiel oprør, herunder Faubourg Saint Antoine, i stedet for den mindre hæderlige tortur angiveligt har lidt uidentificerbare fordømte begge numre, der 'i navnet, hospice uden mulige afkast til samfundet i mænd, symbol på tyranni, en lang liste af tegn, bastion rejst fra kong Karl V, der længe havde siden mistet sin status fængsel. Ved åbningen af fæstningen erobret eller blot overgive efter overgivelsen af garnisonen, er folk i Paris fundet, ser det ud til, at syv fanger, fire falskmøntnere.
Arrangementet faktisk opleves både succeser: man opfylder målene for de mennesker kom til belejre, den anden hans Sæd. Arrangementet er en populær reaktion på frygten for situationen forårsaget af tilstedeværelsen af tropper omkring hovedstaden. Befolkningen i Paris danner en ret konsekvent milits anslået til over 40 000 mænd. Den 12. juli, en søndag, er afskedigelse af Necker i Paris kendt, at mellem ivrig, ikke ud af sympati for ministeren, men af frygt for en tilbagevenden til kongelig myndighed med magt. Camille Desmoulins harangued tilskuerne på Palais Royal at opmuntre ham til at forsvare sig. Spontan street protester Necker støtte og indgriben fra en tysk regiment i Tuilerierne i skade. Mad bekymringer i byen opretholde frygten, følelser i den moderne forstand. Den næste morgen, meget tidligt, er tildeling barrierer brændt, klostret Saint Lazare fyret på mistanke for at huse kornet. På rådhuset i morgen, vælgerne i byen Paris ledet af borgmesteren i Paris, Jacques de Flesselles, oprette et stående udvalg og en milits med sådan en karakteristisk rød og blå roundel, byens farver . Men militsen er ikke hærens våben frihedsberøvelse steder er plyndret, gedder var falske. Ansøgning sker på guvernøren i de Invalides at levere de våben, han nægter.

Resultater (Dansk) 3:

den 14. juli, 1789, bastilledagen begivenhed i myten.elevationen til rang af 14. juli 1789 grundlæggende begivenhed har en enestående plads i de nationale hukommelse.tidligere revolutionære oprør begivenhed?bastillen indtager en særlig plads i folks bevidsthed, som bidrager til arten af begivenheden og dens fortolkning.- fort, fængsel, et symbol på vilkårlige kongelige retfærdighed, militær fæstning på kapital, herunder mulighederne for oprør, faubourg saint - antoine, mindst fortjener dødsstraf, som har været ofre for dømte personer ikke kan identificeres, både i antal og navn, aldrig forlade for aldrig at vende tilbage til samfundet, symbol for det første en lang liste over personer, der er oprettet ved kong charles v, der havde for længst mistet sin status som et fængsel.ved åbningen af fæstning skulle overgive sig eller præsentation til garnisonen, folk i paris, der var tilsyneladende kun syv fanger, herunder fire falsknere.denne begivenhed var en succes, nemlig to mennesker kommer til at opfylde målene i de angreb, den anden til hans efterkommere.denne begivenhed er en populær reaktion på situationen for frygt skyldes tilstedeværelsen af tropper i hovedstaden.folk i paris en milits ganske betydelige, der anslås til mere end 40.000.den 12. juli, på en søndag, fjernelse af necker - hospitalet er kendt i paris mellem følelser, ikke af sympati for ministeren, men af frygt for en genoplivning af de kongelige myndighed.camille desmoulins taler til folk på det kongelige palads - - for at forsvare sig.spontane demonstrationer i gaderne i halsen, støtte og en tysk regiment til tuileries blev såret. byen er mad problemer har den frygt, de stærke følelser i moderne forstand.den næste morgen, meget tidligt, hindringer for at yde klosteret i st. lazarus er brændt, plyndret, som er mistænkt for korn.byen i morgen, vælgerne i byen paris, ledet af chef for militærpolitiet af købmænd, jacques flesselles, oprettelse af et stående udvalg og en milits, med karakteristisk rød og blå rosettes, farverne i byen.militsen er ikke militære våben, tilbageholdelsescentre er udplyndret, hager er dannet.anmodning om, at formanden for den invalides til at levere de våben, han nægter.